Skal du anlægge en ny have eller fylde et hul i haven ud med jord? Så er harpet muld ideelt til formålet. Tjek udvalget her.
Der findes mange forskellige jordbundstyper, og alle jordbundstyper har forskellige egenskaber. Den enkelte jordbundstypes egenskaber har stor betydning for, hvad du kan så eller plante i din have.
Hvis jorden i din have eksempelvis er meget leret eller sandet, kan det gøre det svært for planter og træer at gro. Her kan det være fordelagtigt at udskifte din jord med en bedre jordbundstype, som er mere næringsrig.
Muldjord opstår, når regnorme blander råjorden med organiske rester, og det er derfor en nærende og bakterierig jordbundstype. Harpet muldjord har ofte en mørkebrun – nærmest kaffeagtig – farve. Når muldjorden er harpet, er store sten og grene sigtet fra. Det betyder, at du får en jord i god kvalitet, som har været igennem en sorteringsproces. Det skaber de bedste betingelser for dine planter.
Harpet muld bruges som basisjord, hvis du skal så græs eller anlægge rullegræs i din have. Muldjorden bruges også, hvis du skal anlægge et bed med træer og buske. Du bør også anvende harpet muld, hvis du skal lave terrænregulering og nivellering i din have.
Harpet muld kan have forskellige kvalitet alt efter størrelsen på solden i jorden. Hvis den harpede muld har en sold på 0 – 15 mm, er alle sten og grene over 15 mm sorteret fra. Det betyder at jo mindre solden er, jo finere er jorden.
Du kan nemt og hurtigt bestille harpet muld på nettet. Harpet muldjord leveres ofte i big bags, da big bags er pladsbesparende og lettere at opbevare og transportere. De kommer oftest i størrelser på omkring 1000 kg. Du kan se udvalget af harpet muldjord herunder.